
På siden her vil du kunne finde al relevant information for dig, der udstiller på Bogforum 2025 – også det der (normalt) fremsendes i vores orienteringsmails.
Siden vil blive opdateret løbende, når der kommer ny relevant information, og svarene på de fleste af de spørgsmål, I, som udstillere, måske kan have, vil være at finde her på siden.
Gem meget gerne siden og videresend den internt i jeres organisation, så alle, der skal arbejde med Bogforum, altid har den nyeste information ved hånden.
Siden opdateres løbende.
For English press here.
Kan du ikke finde svar på dit spørgsmål her på siden, og har du ikke tidligere haft dialog med en specifik medarbejder om emnet, kan du skrive til os på nedenstående mailadresser:
Du finder oversigten over de vigtigste datoer ifm. Bogforum 2025 her.
Kom til Bogforums fredagsbar d. 7. november kl. 19.00. Hent invitationen her: Fredagsbar.
Her finder du alle de orienteringsmails vi har sendt ud ifm. Bogforum 2025:
Første overordnede orienteringsmail (27. februar 2025)
Anden overordnede orienteringsmail (15. maj 2025)
Tredje overordnede orienteringsmail (15. august 2025)
Der er nu åbnet for back-enden af årets onlineprogram (UdstillerGuide), og det er allerede nu muligt for jer som udstillere at opdatere eller oprette jeres Udstillerside, så I kan fremgå af vores online udstillerliste.
Udstillerlisten er således allerede offentliggjort på program.bogforum.dk nu, og når I opdaterer/opretter og (gen)udgiver jeres Udstillerside, vil I derfor være synlige på udstillerlisten (når vi lige har verificeret i systemet, at I rent faktisk udstiller på Bogforum 2025). Har I endnu ikke oprettet eller opdateret jeres Udstillerside, vil det derfor være en god idé at gøre det snarest muligt!
Hvordan får jeg adgang som udstiller?
Login for tidligere oprettede brugere
Har I deltaget på Bogforum i 2023 eller 2024 - og er det den samme ansvarlige/kontaktperson, der skal styre jeres udstillerside? Så kan I blot genbruge login fra sidste år.
I logger ind her.
Oprettelse af ny bruger (hvis I ikke deltog i 2023 eller 2024)
I opretter jeres UdstillerGuide-bruger her.
I feltet under ”Angiv venligst den oplyste kode for at oprette din bruger som udstiller”, indtaster i koden Bogforum2025 for at få adgang til brugeroprettelsen.
På siden for oprettelse findes en How-to video og en trin-for-trin-vejledning, der guider jer til oprettelse af en bruger.
Vær venligst opmærksom på kun at oprette én brugerprofil per kontrakt/stand – og del derefter login til onlineprogrammet med hinanden, skulle flere have behov for at kunne redigere jeres udstillerside m.v.
Når I opretter jeres udstillerside, kobles standnumre på af os/UdstillerGuide. Der kan derfor kan gå lidt tid, fra I opretter jeres udstillerside til standnummeret fremgår af denne.
Overdragelse af udstillerside til ny kontaktperson/ansvarlig
Har I fået ny kontaktperson/ansvarlig for Bogforum, så I har behov for at få overdraget jeres udstillerside og adgangen til UdstillerGuide?
Så skal I blot oprette en ny bruger til den nye kontaktperson og derefter kontakte Johannes på info@udstillerguide.dk med besked om, at I har brug for at få overdraget den eksisterende udstillerside til den nye bruger.
Hvad kan jeg oprette?
På jeres Udstillerside kan I præsentere jer selv som udstillere. Hvis I vil fremgå af Bogforums online udstillerliste, skal I oprette en udstillerside.
Under Scenedeltagere kan I oprette de forfattere eller andre personer, der optræder på jeres stand eller på en af Bogforums officielle scener.
For at de kan få adgang til Bogforum, skal jeres forfattere oprettes her (deadline følger). Forfattere eller andre personer oprettet under Scenedeltagere vil fremgå af oversigten over deltagende forfatter/personer og skal derfor deltage i en aktivitet på enten Bogforums officielle scener eller på jeres stand for at få adgang.
Under Aktiviteter kan I oprette aktiviteter, der foregår på jeres stand. Disse aktiviteter vil fremgå af enten Bogforum Program, Børnenes Bogforum Program eller Øvrige aktiviteter alt efter deres kategorisering.
Obs! Vi har i år valgt at fjerne aktivitetstypen Kig ind, der tidligere har været brugt til heldagsaktiviteter. Denne type aktiviteter skal i stedet oprettes som en ”almindelig” aktivitet.
Vigtige datoer ift. onlineprogrammet
Udstillerside - vigtige datoer
Udstillerlisten offentliggøres primo maj. Få derfor gerne oprettes/opdateret jeres udstillerside hurtigst muligt, så gæsterne allerede nu kan se, at I deltager på årets Bogforum.
Hvis I ikke ønsker at fremgå ved jeres CVR-navn i det trykte program, Litteraturmagasinet, og på vores oversigtskort, skal I have oprettet/opdateret jeres udstillerside med det ønskede navn senest d. 18. august. Har I ikke oprettet og udgivet en udstillerside med det ønskede navn, vil I fremgå med jeres CVR-navn.
Forfattere og scenedeltagere - vigtige datoer
Scenedeltagere, der optræder på de officielle scener, skal være oprettet senest d. 6. oktober, hvis de skal knyttes til det officielle sceneprogrampunkt (af Bogforum-teamet). Tilknyttelse af oprettede forfattere foretages løbende frem til og med 7. oktober.
Øvrige scenedeltagere og moderatorer, skal være oprettet/tastet ind senest d. 31. oktober for at få adgang til Bogforum. Scenedeltagere og moderatorer/interviewer tastet efter denne dato, vil ikke komme på VIP-listen og således ikke få adgang til Bogforum.
Programmet - vigtige datoer
Programmet offentliggøres d. 8. september, så hvis I ønsker, at jeres aktiviteter på standen skal fremgå af programmet ved offentliggørelsen, skal I have tastet disse inden da.
Bogforum indtaster programmet for de officielle scener. Dette inkluderer også Bellascenen og DR-scenen.
Behov for hjælp?
Kontakt UdstillerGuide på info@udstillerguide.dk eller Bogforum på bogforum@bogforum.dk.
Udstillerportalen til bestillinger af ekstraleverancer til standen er åben. Er I oprettet som udstiller på Bogforum, har I modtaget en mail med login.
OBS: Ekstravarer til Litteraturstrædet ligger endnu ikke i webshoppen – de forventes at blive lagt ind i august.
Udstillerkort (adgangskort for jeres medarbejdere på standen) og invitationskort (gæstebilletter) hentes igen i år via Billetlugen via tilsendt link og med udstillerspecifikke koder. I skal benytte denne kode, når I bestiller både udstillerkort og invitationskort/gæstebilletter.
OBS: Koderne og link er blevet sendt ud af to omgange. De fleste har modtaget deres koder + link d. 22. september eller den 6. oktober.
Vi gør opmærksom på, at der ingen deadline er for bestilling af udstiller- og invitationskort. Udstillerkort skal dog være hentet (online) og medbringes fra fredag morgen – og skal kunne fremvises til scanning enten printet eller digitalt.
Bestilling af udstillerkort
Udstillerkort er adgangskort for jeres medarbejdere på standen. Hvert udstillerkort består af én partoutbillet (der giver adgang fredag, lørdag og søndag). Udstillerkortet er ikke personligt, men må kun benyttes af én person per dag. Der skal kun fremvises udstillerkort fredag, lørdag og søndag, så kommer i om torsdagen og mandagen, behøver I ikke medbringe udstillerkortet.
Antallet af udstillerkort, I er tildelt, afhænger af størrelsen på jeres stand og bestemmes ud fra nedenstående fordelingsnøgle:
|
M2 |
0-8 |
9-10 |
11-20 |
21-30 |
31-40 |
41-100 |
101+ |
|
Udstillerkort |
4 kort |
6 kort |
12 kort |
18 kort |
24 kort |
40 kort |
100 kort |
Vær opmærksom på, at antallet af tildelte udstillerkort alternativt kan være bestemt af en samarbejdsaftale eller anden standtype end de traditionelle stande (Mikroforlag, Artist Alley, Skaberhjørnet, konceptstande mv.).
Når I bestiller udstillerkort, vil de blive sendt til jeres mailadresse i én samlet PDF, der er klar til at blive printet. Udstillerkortene kan herefter fordeles til de relevante medarbejdere.
Ønsker I at splitte pdf’en op og formidle udstillerkortene til medarbejderne pr. mail, kan I benytte en online PDF-splitter (f.eks. denne) til at splitte den samlede billet-fil op i enkeltstående pdf’er.
Køb af ekstra udstillerkort
Det vil være muligt at tilkøbe yderligere udstillerkort. Vi gør opmærksom på, at udstillerkort kun er til brug for medarbejdere på standen. Kontakt bogforum@bogforum.dk for køb af ekstra udstillerkort.
Bestilling af invitationskort/gæstebilletter
Invitationskort er gæstebilletter, I kan købe og give til samarbejdspartnere og venner af huset, som I gerne vil invitere til at besøge jer på Bogforum. Et invitationskort består af én billet, der giver adgang til én valgfri dag på Bogforum 2025 (fredag, lørdag eller søndag). Scannede invitationskort faktureres efter endt Bogforum til en pris på 105 kr. inkl. gebyr, ekskl. moms per brugt invitationskort.
Når I bestiller invitationskort, vil de blive sendt til jeres mailadresse i én samlet PDF, der er klar til at blive printet.
Ønsker I at splitte pdf’en op og sende invitationskort/gæstebilletter pr. mail, kan I benytte en online PDF-splitter (f.eks. denne) til at splitte den samlede billet-fil op i enkeltstående pdf’er.