Bliv en del af Bogforum 2024 og få mulighed for at præsentere jeres brand, produkter og tjenester for et engageret og bredt publikum på Danmarks største og mest indflydelsesrige festival for bøger, samtaler og gode historier.
Læs mere om, hvad du får ud af at udstille på Bogforum herunder, eller gå direkte til information om standtyper og -priser her.
Få et overblik over Bogforums forskellige haller her. Bemærk, at planen er en arbejdstegning, der løbende vil blive redigeret.
For booking, kontakt Sales Manager Anja Knudsen på booking@bogforum.dk
Hvorfor udstille på Bogforum?
Eksponering til tusindvis af besøgende
- Stort publikum: I 2023 havde Bogforum mere end 39.000 besøgende – i form af kulturinteresserede, branchefolk og presse. Og vi forventer endnu flere i år! Dette giver jer en helt unik mulighed for at nå et varieret, ressourcestærkt og kvalitetsbevidst publikum.
Hvem er de besøgende?
- Engagerede kulturforbrugere: Bogforums gæster har generelt et højt uddannelsesniveau: 42 % har en mellemlang uddannelse, mens 39 % har en lang videregående uddannelse. De har, viser vores publikumsundersøgelser, en bred interesse for kulturelle oplevelser, og de besøger Bogforum for at søge inspiration og blive klogere på nye og fremtidige samfunds- og kulturtendenser.
- Bogentusiaster: Gæsterne er passionerede læsere, som elsker at opdage nye bøger og produkter, der udvider deres kulturoplevelser.
- Branchefolk: Bogforum er et centralt mødested for professionelle fra bogbranchen – herunder forlæggere, kulturjournalister, redaktører, agenter, bibliotekarer og boghandlere.
- Familier: Bogforum er også populær blandt børnefamilier. I 2023 deltog ca. 3.000 børn under 13 år på børnebilletter og familiebilletter, en stigning på 51 % fra 2022.
- Presse og medier: Bogfestivalen tiltrækker stor medieopmærksomhed med deltagelse af journalister, bogbloggere og anmeldere, som er på udkig efter de nyeste tendenser og produkter i kulturverdenen.
- Geografisk spredning: Bogforum har besøgende fra hele landet. Ca. 28 % kommer fra København, mens 15 % kommer fra Jylland.
- Kønsfordeling: Flere kvinder end mænd besøger Bogforum.
Forretningsmuligheder og netværk
- Netværk: Mød forlag, forfattere, presse og andre branchefolk. Skab nye samarbejder og udvid jeres netværk inden for bog- og kulturbranchen.
- Salg og leads: Brug Bogforum som en platform til at lancere nye produkter, øge salget og skabe værdifulde leads.
Interaktion og engagement
- Interaktion med læsere og kunder: Arrangér events, talks og workshops på jeres egen stand og få den direkte kontakt og interaktion med publikum, der leder til værdifuld feedback og nye kunderelationer. Alle udstillere har mulighed for at oprette egne arrangementer i Bogforums online programoversigt.
- Optræd på Bogforums officielle scener: Bliv en del af det officielle sceneprogram med spændende talks, debatter, forfatterinterviews og underholdning. Bogforum præsenterer årligt omkring 300 arrangementer fordelt på 14 officielle scener - med mere end 900 deltagende forfattere. Alle arrangementer er gratis for gæsterne.
Bemærk, deadline for indstillinger til de officielle scener er overskredet for Bogforum 2024.
Synlighed og markedsføring
- Brand awareness: Øg kendskabet til jeres brand ved at være til stede på Danmarks største bogfestival.
- Markedsføring: Præsenter din virksomhed, dit forlag, forfattere eller aktiviteter i Bogforums online program, der havde knap 400.000 sidevisninger i forbindelse med Bogforum 2023. Og få mulighed for at tilkøbe annonceplads i Bogforums trykte katalog med et oplag på 50.000 eksemplarer.
For information om standtyper og -priser, se her.
For yderligere information og booking, kontakt Sales Manager Anja Knudsen på booking@bogforum.dk