Besøgende

Generel information

Tid & sted 2023
Fredag d. 3. november 2023 kl. 10-19
Lørdag d. 4. november 2023 kl. 10-18
Søndag d. 5. november 2023 kl. 10-18

Billetter
Billetter sælges i forsalg fra sommer 2023

Parkering & transport
Der er flere parkeringshuse og parkeringspladser i området omkring Bella Center.
Desuden kører Metro M1 og flere buslinjer (18, 34, 68, 77) til døren.

Program
Vi offentliggør løbende nye navne. Følg os på Facebook og Instagram for at holde dig opdateret.
Fuldt program kan findes her på siden til efteråret.

Trykt program kan hentes hos boghandlere og på biblioteker over hele landet til efteråret.

Besøg Bogforums skolescener

Bogforums Skolescener byder alle Danmarks skoler indenfor til et møde med de forfattere, eleverne læser i skolen. Vi har særprogrammer for både grundskolens indskoling, mellemtrin og udskoling - og de gymnasiale uddannelser.

Særprogrammet for grundskolen byder på de mest læste danske ungdoms- og børnebogsforfattere, og det er tilrettelagt, så det imødekommer Fælles Mål for danskfaget og skolereformens krav om Åben Skole.

Særprogrammet for de gymnasiale uddannelser byder på nogle af de mest velskrivende og tankevækkende stemmer i dansk samtidslitteratur. Stemmer, der på hver sin særlige måde skriver om alt det, der optager og anfægter os netop nu. Og hele tiden.

På scenerne fortæller populære forfattere om ét eller flere af deres egne værker. På den måde er det muligt at integrere besøget på Bogforum i klassernes læseplan. Vores håb er, at forfatterne, oplevet på scenen, og de emner, de tager under behandling, kan bidrage til at stimulere læseglæden hos eleverne; specielt dem, der måske ikke ellers ville søge mod litteraturen.

Læs mere om Bogforums Skolescener