Hvad vi læser… Victor Boy Lindholm

Hvad læser forfatterne egentlig selv? Hvad betyder det, de læser, for deres egne bøger? Og hvordan vælger de, hvad de skal læse? I serien ’Hvad vi læser’, spørger vi danske og internationale forfattere, hvad de læser netop nu, og hvad de planlægger at læse. I denne uge har vi spurgt Victor Boy Lindholm.

I Victor Boy Lindholms forfatterskab finder vi et stort engagement i emner som miljø og klima, kapitalisme, maskulinitet, køn og fitness. Siden han debuterede med digtsamlingen "Drone" i 2013, har Victor Boy Lindholm prøvet kræfter med både poesi, prosa og faglitteratur. Fælles for alle facetter i hans forfatterskab, synes at være et ønske om at gøre litteratur mere tilgængelig og give et rum til både de store og små følelser. I sin seneste udgivelse har han sammen med klimaforsker Sebastian Mernild, beskrevet isens historie i "Isbogen".

Vi har spurgt Victor Boy Lindholm, hvad han senest har læst, hvad han er i gang med at læse, og hvad han påtænker at læse bagefter.

Hvad var det sidste du læste?

Jeg har lige færdiggjort to bøger oveni hinanden. Patrick Svenssons "Havet og Mennesket" og Sally Rooneys debut "Samtaler med venner".

Patrick Svenssons ligger i forlængelse af en bog, som jeg arbejder på nu, som er en art rejseessays om at bevæge sig og fiske i Danmark. Jeg er meget interesseret i vores forhold til vand, så jeg æder meget non-fiktion om emnet. Generelt læser jeg meget fortællende non-fiktion.

Jeg læste Sally Rooneys "Normale mennesker", da den udkom, men jeg har aldrig fået læst hendes debut, der er noget anderledes. Mere dialogtung, mere selvbevidst, men på den der charmerende måde, som kun debutanter kan være.

Hvad læser du nu?

Jeg læser Rebecca Solnits "Hope in the Dark", der er en essaysamling fra 2005. Den er skrevet på følelsen af afmagt i forbindelse med USAs krige i Mellemøsten i starten af 00'erne. Rebecca Solnits forfatterskab har haft stor indflydelse på mit eget forfatterskab, og hun er sådan en forfatter, som jeg har lyst til at citere hele tiden. Bogen handler i høj grad om, hvordan håb kan være en motiverende følelse i en tid, hvor alt kan se svært ud. Hun bruger meget tid på at udskille håbet fra optimismen, og det kan jeg godt lide.

Hun skriver blandt andet: "Hope is an embrace of the unknown and the unknowable, an alternative to the certainty of both optimists and pessimists. Optimists think it will all be fine without our involvement; pessimists takes the opposite position; both excuse themselves from acting." Det synes jeg er meget kloge ord i en tid, hvor mange placerer sig netop som enten teknologioptimister, der tænker, at vi blot kan vente på, at teknologien løser klimakrisen eller som totale pessimistiske nihilister, der tænker at verden ikke har en fremtid.

Begge tankesæt er fejlslutninger i min verden, og det er rart at tænke med Rebecca Solnits tekst, fordi den gør noget konkret, som jeg har haft på fornemmelsen i lang tid. At være kritisk om verdens tilstand er håbefuldt i sig selv, fordi det indeholder en drøm om en anden verden.

Hvad er det næste du skal læse – og hvordan vælger du?

Det næste jeg skal læse er "Hvad jeg ved om kvinder på heste" af Pernille Steensgaard og "Jordbundet" af Rasmus Hage Dalland. Jeg skal interviewe dem begge til Golden days hos Gyldendal, så det er i en professionel sammenhæng, selvom det begge er bøger, som jeg alligevel ville samle op.

Steensgaard sammenvæver en personlig fortælling om hendes forhold til heste, de første kvindelige ryttere og hestens kulturhistorie. Det er sådan noget jeg virkelig elsker. Det er Rasmus Hage Dallands anden bog. Jeg var virkelig fascineret af hans første rejsereportage, "Identitær", hvor han mødte de nye  unge højrenationale i Europa.

Det er sådan noget journalistik, der ikke bliver lavet meget af: En ung journalist rejser ud, og ser hvad der sker, mens man som læser bliver lukket ind i den her helt særlige verden, der har haft stor indflydelse på Europas politik i midten og slutningen af 10'erne. Hans nye bog  "Jordbundet" handler om forholdet mellem land og by set i klimakrisens spejl. Det er endnu en rejsefortælling, hvor han bevæger sig rundt i Danmark og besøger forskellige landbrug, hvor han hører bøndernes eget syn på dansk landbrugs fremtid.

I min fritidsbunke ligger Joan Rang Christensens "Ved Floden Han", Eva Tinds "Citronbjerget" og "Barbar" af Amina Elmi. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var en mere målrettet læser, men i den læsning, der ikke drejer sig om et projekt, er jeg meget løst læsende. Jeg læser det jeg har stående, noget jeg lige får købt, og det jeg intuitivt finder interessant. Jeg er ikke sådan én, der læser et helt forfatterskab. Jeg kan lide at vandre mellem bøgerne.

Du kan opleve Victor Boy Lindholm i samtale med førende klimaforsker, Sebastian Mernild, på Vidensscenen på Bogforum d. 5. november 2023.