Hvad vi læser… Caspar Eric

Hvad læser forfatterne egentlig selv? Hvad betyder det, de læser, for deres egne bøger? Og hvordan vælger de, hvad de skal læse? I serien ’Hvad vi læser’, spørger vi danske og internationale forfattere, hvad de læser netop nu, og hvad de planlægger at læse. I denne uge har vi spurgt Caspar Eric.

I 2014 debuterede Caspar Eric med digtsamlingen ”7/11”. Nu er han aktuel med digtsamlingen ”Nye balancer" med det han selv kalder for ”handicapdigte”. Heri giver han plads til en mere eksplicit politisk dagsorden, da han ikke længere kan lade som om, at alt er fint. Han ved nemlig, at forholdene for mennesker med handicap ikke er gode nok i Danmark.

Vi har spurgt Caspar Eric, hvad han senest har læst, hvad han er i gang med at læse, og hvad han påtænker at læse efterfølgende.

 

Hvad var det sidste du læste?

Jeg har lige læst “Havet i munden” af Luka Holmegaard. Det er en digtsamling om at være og blive trans-mand, og så er det en digtsamling om at bade, og at det at hoppe en tur i havet ikke er hverken det samme eller gratis for os alle. 

Der er nok at være vred over, når det kommer til hvordan vi behandler mennesker med anderledes kroppe i Danmark, men det smukkeste ved bogen er, at den leverer sin samfundskritik fra et nærmest ekstatisk sted, der kommer af at stemmen er ved at finde sig selv. Digtene er både hårde og følsomme, og så føler jeg at de handler meget om nye fællesskaber.

Hvad læser du nu?

Lige nu er jeg ved at læse ”Remains of the day” af Kazuo Ishiguro. Jeg er håbløst bagud på den globale prosa-front, men efter at have læst ”Klara and the Sun” henover sommeren er jeg begyndt med hele hans forfatterskab. Der er en enorm præcision i hans sprog, og så føler jeg at Ishiguro fx formår at skrive sci-fi, uden at han selv kommer til at fetichere det at skrive en anderledes verden frem.

Hvad er det næste du skal læse – og hvordan vælger du?

”Voksbarnet” af Olga Ravn. Jeg går bare og venter på at den skal ramme min postkasse. Jeg er en meget intuitiv læser, og jeg får meget lyst til bøger, ligesom jeg får lyst til mad. Jeg er lige gået i gang med at skrive på noget nyt, noget mere vredt og kampklart end jeg måske nogensinde har gjort. Men også det mest forelskede og omsorgsfulde, så derfor læser jeg meget efter noget med de samme energier, men når jeg arbejder på digte, kan jeg næsten ikke holde ud at læse andre digtsamlinger.