Det litterære verdenskort... Fem bøger fra Japan
Det litterære verdenskort… Fem bøger fra Japan
Litteraturen udvider vores forståelse af verden, og selv i de fjerneste afkroge er der vigtige fortællinger at finde. I serien ’Det litterære verdenskort…’ får vi oversættere, forskere og eksperter til at lave nedslag i hele verdens litteraturer – dem vi kender, og dem, vi aldrig har hørt om før.
Denne gang anbefaler Mette Holm fem bøger fra Japan, som alle giver et indblik i sider af det japanske samfund, både det traditionelle Japan og det helt moderne.
Mette Holm er litterær oversætter af japansk litteratur. Hun har oversat nogle af de største japanske samtidsforfattere, såsom Haruki Murakami, Sayaka Murata og Hiromi Kawakami, og så er hun rejseleder på vilde rejser til Japan. For Holm hænger de to ting sammen, litteraturen og rejserne. “Jeg har altid brugt skønlitteratur som inspiration, når jeg har rejst, og efter min mening er det den bedste rejselitteratur. Gennem litteraturen får man et godt indblik i, hvordan fremmede lande på en gang kan være meget forskellige fra ens eget land, men samtidig også meget ens, fordi de beskriver menneskers følelser og oplevelser,” fortæller hun.
Senest har Mette Holm oversat Murakamis nyeste bog, Byen og dens usikre mur.
Yasunari Kawabata: De sovende skønheder (1961)
Jeg læste De sovende skønheder af Yasunari Kawabata, da jeg var helt ung, og blev dybt rystet over det kvindesyn, jeg læste ud af romanen, der handler om en gammel mands besøg i et særligt hus, hvor han sover sammen med bedøvede unge piger under betingelse af, at han selv er impotent. Jeg fattede ikke, at nogen overhovedet kunne finde på den slags, men fandt jo siden ud af, at det japanske samfund har mange, mange lag, og at den slags findes.
Da jeg oversatte romanen 44 år efter at have læst den første gang, blev jeg overrasket over, hvad den rent faktisk også fortæller og over at få et helt særligt indblik i en gammel mands tanker. Kawabata skrev i en helt anden tid end vores, hvor synet på kvinder var anderledes, og dog giver den et indblik i nogle værdier, der stadig findes i Japan.
Hiromi Kawakami: Senseis mappe (2001)
Og så er der Senseis mappe af Hiromi Kawakami, som jeg vil anbefale, fordi den også beskriver relationen mand/kvinde i Japan, men ud fra kvindens synspunkt. Vi møder en kvinde i trediverne, der forelsker sig i sin gamle lærer fra gymnasiet, og vi følger dem gennem en periode, hvor de mødes på værtshuse og spiser og drikker sammen. I romanen oplever man, hvor meget årstiderne betyder for en japaner, hvordan man tager ud og fester under de blomstrende kirsebærtræer om foråret eller op i bjergene om efteråret for at samle svampe. Romanen er skrevet meget enkelt – uden overflødige beskrivelser, næsten som haiku, og det er som at være i Japan selv.
Haruki Murakami: Efter midnat (2004)
Efter midnat af Haruki Murakami er en kort roman, der foregår i Tokyo, hvor vi oplever storbyens puls og får et indblik i nogle af storbyens skyggesider og unge menneskers måde at håndtere et samfund, der stiller store krav. Den giver lyst til at vandre rundt i gaderne en aften i Tokyo og gå ind på en Denny’s og spise kyllingesalat.
Hiroko Oyamada: Væsler på loftet (2013-14)
Og så er der Væsler på loftet af Hiroko Oyamada, som består af tre noveller, der tilsammen danner en lille roman om det at ville have børn eller at få børn i det japanske samfund. Novellerne et tæt skrevet, humoristiske, men til tider også lidt uhyggelige. God underholdning og en god måde at blive klogere på, hvordan man omgås hinanden i Japan.
Junichiro Tanizaki: Til skyggernes pris (1933)
Til skyggernes pris af Junichiro Tanizaki er et essay, som jeg har drømt om at oversætte i mange år, fordi jeg er så fascineret af, hvordan Tanizaki beskriver japansk æstetik. For eksempel har han et afsnit om toiletter, hvor han skriver om det japanske toilet, og hvordan hans forfædre, der formåede at ophøje alt til poesi, også ”formåede at forvandle det mest uhumske rum i huset til et tempel for den gode smag tæt forbundet med den sansede natur, blomster, fugle, blæsten og månen og omgivet af en aura af nostalgi.” Dette essay har inspireret rigmanden Koji Yanai til at skabe nogle helt særlige toiletter i forbindelse med De Olympiske Lege i 2020-21 (The Tokyo Toilet-projekt), og siden Wim Wenders til filmen Perfect Days, hvor man følger Hirayama, som gør rent på disse toiletterne. Skal man til Tokyo, kan Til skyggernes pris være et godt udgangspunkt for at se på japansk æstetik og idealer på en ny måde. At læse den, at se filmen og siden besøge toiletterne (https://tokyotoilet.jp/en/) kan helt klart give nye vinkler på det japanske samfund.
Husk, at du på Bogforum 2024 kan opleve meget mere japansk litteratur. Fredag på Temascenen og søndag på Rød Scene taler Mette Holm med Sidse Laugesen om japansk og kinesisk litteratur og Mette Holm kan også søndag findes på Ny Scene i samtale med Alex Lee Hummel om Tanizakis Til skyggernes pris. Du kan desuden opleve den verdensberømte japanske mangakunstner Kengo Hanazawa på Comicsscenen både lørdag og søndag, samt udforske Manga Village-området – fyldt med japansk populærkultur.
Af: Anne Gamborg Jensen