Bogliste: Tre bøger, vi glæder os til

Bogforum er netop veloverstået, og planlægningen til næste års festival er allerede i fuld gang. Allerede nu kan vi se, vi har mange gode bøger i vente. I dette nyhedsbrev kigger vi nærmere på tre af de oversatte værker, vi glæder os allermest til.

 

Alba de Céspedes – Fra hendes side, oversat af Nina Gross (Forlaget Multivers)

Man kan måske bedst sammenligne Alba de Céspedes med Tove Ditlevsen: Begge er mageløse stilister med et skarpt blik for både skønhed og udsathed. Begge var berømte i deres samtid, men er blevet decideret kult i de senere år – Céspedes er blandt andre blevet hyldet af forfattere som Anne Ernaux, som vandt Nobelprisen i 2022, og Elena Ferrante. I 2023 udkom Den forbudte dagbog, Céspedes’ klassiker fra 1952, på dansk. Romanen handler om 43-årige Valeria, som en dag, lidt tilfældigt, køber en sort notesbogen. I dén begynder hun at skriver hun sine tanker, minder og oplevelser ned. Nedskrivningen sætter et eksistentielt skred i gang, som vi, side for side, ser udfolde sig – det kan sine steder minde om Dostojevskij. I begyndelsen af det nye år, den 20. februar, udkommer Fra hendes side, et centralt værk i forfatterskabet (fra 1949), der i dag betragtes som en uomgængelig klassiker om kvinders kamp for selvstændighed. Med The New York Times Book Reviews ord kan vi se frem til et stykke ”verdenslitteratur, som ikke har mistet noget af sin subversive kraft.”

 

Chantal Akerman – Min mor ler, oversat af Pernille Kaufmann (Aleatorik)

Chantal Akerman er mest kendt som instruktøren bag, hvad det velrenommerede filmmagasin Sight & Sound har kåret som verdens bedste film, nemlig Jeanne Dielman, 23, quai du commerce, 1080 Bruxelles. Filmen kan man læse om i Sebastian Cordes’ meget rosværdige Verdens bedste film og for tiden se i Cinemateket i København. Den 6. januar 2026, når Min mor ler udkommer, kan man også opleve Akerman som forfatter. I bogen dokumenterer Akerman, omplantet fra New York til Bruxelles, hendes fødeby, hvordan hun tager sig af sin døende mor. Hun klæder moren på, mader hende, lægger hende i seng. Og skriver om det hele. Om hendes barndom, morens flugt fra Auschwitz og dens tavshed, der blev morens følgesvend. Min mor ler er et bevægende og vigtigt vidnesbyrd om historiens vold, omsorgsarbejde og forholdet mellem en mor og en datter.

 

Esther Kinsky – Rombo, oversat af Thomas Skovmand (Atlanten)

Esther Kinsky er et forholdsvist ukendt navn i Danmark. I både hjemlandet Tyskland og England er hun dog anset som et centralt navn i samtidslitteraturen. Særligt, fordi hun har udviklet sin helt egen genre, ’landskabsromanen’. Hos Kinsky er det altså landskabet, og menneskerne i det, der kommer til orde. På en utrolig fintmærkende måde beretter Kinsky om at bevæge sig gennem, være formet af og faktisk udleveret til de naturlige omgivelser – som regel med udgangspunkt i ophold og rejser i Ungarn, England og Italien. Her, i det nordøstlige Italien, udspiller hendes snart aktuelle roman, Rombo, sig. I maj og september 1976 rammes Friuli-regionen af to voldsomme jordskælv. Næsten tusind mennesker mister livet, mange må forlade deres hjem. I Rombo opruller syv fortællere, hvordan naturkatastrofen har sat sig i deres liv. Trådene i deres erindringer væves sammen til bevægende fortællinger om et fælles traume og en pludseligt rystet eksistens.