Bogliste: Maj måneds mødre

Maj er fuld af mærkedage. Arbejdernes internationale kampdag, den internationale dag for pressefrihed, den internationale familiedag, verdensdagen for bier, verdens fodbolddag – og mange, mange andre. Vi vælger i denne måned at fejre mors dag med en bogliste om mødre i litteraturen.

Virginia Woolf, Til fyret

Lige så meget som mrs. Ramsay, moren, er en skikkelse i Virginia Woolfs mesterværk fra 1927, er hun en samlende kraft, midtpunkt for bogens univers. Med sit altomsluttende tilstedevær. I lighed med forfatterens egen mor. I en erindringsskitse fra Øjeblikke af væren skriver Woolf: ”Det er fuldkommen rigtigt, at jeg var besat af hende (moren), indtil jeg var fireogtyve, til trods for at hun døde, da jeg var tretten. En dag jeg gik rundt om Tavistock Square, undfangede jeg Til fyret (…) jeg skrev bogen meget hurtigt; og da den var skrevet, var jeg ikke længere besat af min mor. Jeg hører ikke hendes stemme mere; jeg ser hende ikke.” For Woolf skulle der en roman om en mor til for at uddrive hendes mor.

Margurite Duras, Elskeren

Indrømmet, Duras’ klassiker fra 1984 handler i første række om forholdet mellem en ung fransk kvinde og en ældre kinesisk millionærsøn, om klasse og kolonialisme og begær, men bogen rummer også et smukt portræt af forfatterens mor. Et portræt, som Duras udvider i en tekst, man kan finde her: The Paris Review - Motherhood Makes You Obscene - The Paris Review.

I det hele taget spiller moren en stor, måske særlig stor rolle i fransk litteratur. For eksempel i Sarah Kofmans eminente Rue Ordener, Rue Labat, der skildrer et barn under Anden Verdenskrig, som splittes mellem sin jødiske mor og den barnløse Mémé, som skjuler mor og datter, men som også, på foruroligende vis, gør krav på barnet.

Vi skal også have nobelpristager Annie Ernaux med her – og værkerne Kvinden, Den anden datter og Jeg er stadig i mørket. Alle tre er moderne klassikere, ligesom Delphine de Vigans Alt må vige for natten og Édouard Louis En kvindes forvandling.

Til sidst, blandt de fransksprogede klassikere, må vi have endnu en bog med: Chantal Akermans Min mor ler, som udkommer til september. Akerman er bedst kendt som instruktøren bag Jeanne Dielman, 23, Quai du Commerce 1080 Bruxelles, der af filmkritikere er blevet kåret til verdens bedste film. Akerman er også en spændende forfatter, der med Min mor ler har skrevet et hovedværk om en mor, der har overlevet Auschwitz – og forbliver tavs.

Kirsten Thorup, Erindring om kærligheden

Kirsten Thorup er en af landets vigtigste nulevende forfattere og romanen Erindring om kærligheden har, kan vi vist godt sige, moderne klassikerstatus i norden. For bogen modtog Thorup også Nordisk Råds litteraturpris, 2017. Velfortjent. For romanen er en af de mest rørende, rammende, anfægtende skildringer af forholdet mellem Tara og Siri, mor og datter. Ligesom romanen åbner for alt muligt andet. Med priskomiteens ord: ”At betegne Erindring om kærligheden som en mor/datter-roman er (…) både rigtigt og forkert. Rigtigt, fordi Tara og Siris relation er den kærlighed uden hvilken intet. Forkert, fordi romanen med sit brede og detaljerede samtidsperspektiv også handler om alle de relationer, vi er bestemt af. Og måske i særdeleshed de relationer, som vi vægrer os ved at indgå i”. Under alle omstændigheder har vi her en rig roman, man kan læse. Hvis du allerede har læst Thorups roman – og lige venter med at genlæse den – anbefaler vi svenske Sara Gordans helt fænomenale Natten, oversat til dansk af mor og datter, forfatterne Helene Johanne Christensen og Camilla Christensen.

Gustav Valdemar Strange, Til alle dem der vil forlade mig

I 2024 var Gustav Valdemar Stranges Til alle dem der vil forlade mig shortlistet til Bogforums Debutantpris. Bogen handler om at miste en far, men lige så meget om at give, finde sprog til en mor. ”Mens faren forbliver tavs igennem bogen,” skriver Bogforums jury, ”skaber morens tilstedeværelse en forbindelseslinje til ham. Hendes sprog er en del af teksten og kan ikke forlade ham.” Til forskel fra Woolfs mor, tænker man. Stranges bog placerer sig solidt i selskab med nogle af de seneste års mest bemærkelsesværdige bøger fra yngre forfatterstemmer, som alle behandler relationen til en mor: Vilma Sandnes Johanssons Tænk ikke på mig og Joakim Kruse Lykkes Et sted at være mor fra. I samtidslitteraturen fylder det at blive mor selvfølgelig også. Vi kan nævne Cecilie Linds Mit barn, Olga Ravns Mit arbejde eller Hanne Højgaard Viemoses Mado, alle tre virkelig fremragende, og så selvfølgelig kollektivværket Moderelementet.

Her på falderæbet vil vi også, bare af ren og skær begejstring, have yderligere et par titler med:

Rachel Cusk, Et livsværk – en moderne, smuk og hård, ja, skånselsløs, bog om moderskab.

Adrian Lloyd Hughes, Mors dreng – en rørende, modig bog om forfatterens mor og især hendes opvækst.

Af: Johan Lose, Programansvarlig på Bogforum