Bogliste: Ind i litteraturen, ud i naturen

Foråret er over os, naturen åbner sig. Ikke mindst i bøgerne. I denne måneds bogliste skal vi på lystvandring i nogle af de bøger, som skærper vores blik for alt det, der kribler og kryber og lever omkring os.  

Naturen opleves til fods i disse år. Over 90% af danskerne – på tværs af alder og geografi – vandrer i fritiden, viser en nylig undersøgelse. Det er dog ikke kun i skove, ved stranden, i byer og bugter, at der vandres. Vandringerne har også fundet vej til samtidslitteraturen. I Christina Hesselholdts nyklassiker Selskabet udforskes digteren William Wordsworths sagnomspundne, bakkede landskab, Lake District, mens Malte Tellerups Markløs følger brødrene Malte og Emil rundt på Fyn. I Theis Ørntofts Solar er det Hærvejen, der tilbagelægges, mens Jesper Brygger lader en gruppe forældreløse børn i 1212 vandre fra Køln til Jerusalem i storromanen Pueri. Mange andre kunne nævnes. Det er dog de færreste, der i samme grad som C.Y. Frostholm (Træmuseet og Til den ven jeg aldrig har kendt) og Madame Nielsen (Invasionen, Dødebogsblade og Alverdens-vandringerne) har gjort vandringen til en skriftform – en livsform faktisk.

Tankeveje

Netop dét, vandring som være- og tænkemåde, som filosofi- og kulturhistorie, tager den amerikanske essayist Rebecca Solnit fat på i Wanderlust – A History of Walking. Her kortlægger hun vandringens historie med sideblik til forskellige forfattere, tænkere og historiske forløb. Bogen er ikke bare en vidende og verdensåbnende fodtur, men også et forsvar for vandringen som en politisk, æstetisk og social handling, der udfordrer, hvordan vi forvalter tid og rum i en mere og mere motoriseret og accelerereret verden. Mens vi venter på en dansk oversættelse, kunne man læse den franske filosofiprofessor Frédéric Gros’ Gå! – en letlæst fodrejse gennem filosofien og litteraturen i selskab med skikkelser som Kant, Kierkegaard og Gandhi. Man kunne selvfølgelig også gå videre med Solnit, hvis Orwells roser ligger fint i forlængelse af vandre-bogen. Solnit skriver her om George Orwell på en ny, overraskende måde – nemlig som rose- og haveentusiast. Bogen er på den måde en Orwell-biografi, en værklæsning, men også et kulturhistorisk essay om roser, forholdet mellem natur og politik og ja, hvordan naturglæde kan ses som politisk modstand.

En lidt mere jordnær, men slet ikke upolitisk udvidelse af vandreoplevelsen finder man i kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjallands Almanak. Her er omdrejningspunktet årets gang i den danske natur. I et fintmærkende sprog registrerer Almanak årets skiftende tilstande og særkender og spørger, hvad det vil sige at vide, hvor man er? På den måde former bogen sig som en intim samtale med læseren om alt det, vi kan (gen)opdage i vores levende omgivelser.

Kriblende glæde

Her til sidst skal vi tæt på nogle af de levende omgivelser, der også fylder i litteraturen i disse år, nemlig insekterne. Senest kan nævnes, at en bog om sommerfugle vandt Weekendavisens Litteraturpris. Bogen var Michael Stoltzes livs- og mesterværk Danske dagsommerfugle. Naturens poesi på vinger. Og det er virkelig en bog som få: et medrivende, vidende, velskrevet sommerfugle-opslagsværk, som øger påskønnelsen af naturen og minder om alt det liv, al den skønhed, vi potentielt kan miste med klima- og biodiversitetskrisen.

Et forbillede for Stoltze tror vi kunne være den belgiske nobelpristager Maurice Maeterlinck. I sin samtid, hvor han inspirerede forfattere som Thomas Mann, Rainer Maria Rilke og Marcel Proust, var han hovedsagelig berømt for digte og dramatik. I dag står hans essays om naturen dog tilbage som de egentlige hovedværker. Derfor er det også så glædeligt, at hans insekt-trilogi nu genudgives: Biernes liv, Termitternes liv og Myrernes liv. Det er virkelig udsøgt læsning.

Til allersidst vil vi nævne endnu en bog, som også er på sporet af insekternes liv, svenske Frederik Sjöbergs Den tranströmerske insektsamling fra Runmarö. I seks korte tekster – inspireret af den insektsamling, som digteren Thomas Tranströmer samlede på Runmarö som barn – fremmaner Sjöberg en forunderlig, kriblende, mangfoldig verden. Det er stor litteratur om barndom, sommer, verdenslyrik, økosystemernes skrøbelighed og alt levendes plads i den naturlige orden.

Af: Johan Lose, Programansvarlig på Bogforum