Bogliste: Forfattere læser forfattere

Vi skriver 2025, og vi går på jagt efter læseinspiration. Her på redaktionen synes vi, det bedste sted at lede, er hos forfatterne, hos dem, der skriver om deres læseerfaringer – og hvad som helst undervejs.

Deborah Levy – Skeens placering (Vinter Forlag, oversat af Juliane Wammen):
Vi begynder året, hvor det sluttede for vores vedkommende, ved Deborah Levy. Den 25. november var vi sammen med Teater Republique/Revolver så heldige at være værter for den britisk-sydafrikanske forfatter. Anledningen til besøget i København var Skeens placering – en letflydende, livsklog og sanselig bog. Skeens placering består (blandt meget andet) af forfatterskabslæsninger: Marguerite Duras, Colette, Simone de Beauvoir, J.G. Ballard er nogle af dem, der rejser sig, lyslevende, fra siderne. For os på Bogforum smelter læsningen af Skeens placering på en måde sammen med arrangementet på teateret: Begge oplevelser minder om, hvad litteratur kan – åbne verden og eksistensen på ny. Det er fint at blive mindet om her på tærsklen af det nye år.

Herta Müller – En flue kommer gennem en halv skov (Batzer og Co, oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad):
Listen fortsætter med endnu en forfatter, vi sammen med Teater Republique/Revolver har været værter for: nobelpristageren Herta Müller. I sin seneste bog, en essaysamling, beskæftiger hun sig med forfattere som Heinrich Böll, Liao Yiwu og Georges-Arthur Goldschmidt. Fælles for teksterne, foruden stor sproglig og tankemæssig præcision, er sammenkoblingen af litteraturen og tidens store, politiske emner. Flugt, eksil og hjemland for at nævne nogle. En flue kommer gennem en halv skov handler dog også i høj grad om det skrevne ords rolle i kampen mod undertrykkelse, totalitarisme og magtmisbrug – og for frihed, menneskelig værdighed og sandhed. Det er foruroligende og vigtig læsning til tiden.

Karsten Sand Iversen – Lacrimae Rerum, Litteraturhistorier (Forlaget Virkelig):
Karsten Sand Iversen er ikke bare én af Danmarks mest flittige og elegante oversættere, han er også en af landets mest originale skribenter.  Gennem tre bøger – Skyggebiblioteket, Tid af jern og ild og Lacrimae Rerum – har Sand Iversen udviklet sin egen genre. Litteraturhistorier kalder han den. Her blandes biografiske rids, historisk stof og værklæsninger i oprulningen af historierne om store, fortrinsvis central- og østeuropæiske, men uretmæssigt oversete forfattere. Det er både forunderligt, overraskende og forfærdende at følge Sand Iversens veje gennem nogle af de største skjulte værker i det 20. århundrede – og de historiske katastrofer, der ramte dem og deres forfattere.

Y. Frostholm – Til den ven jeg aldrig har kendt (Tredje September):
En anden, som har opfundet sin egen genre, er forfatter og billedkunstner C. Y. Frostholm. Først i Træmuseet, der vandt Kritikerprisen i 2018, og siden i Til den ven jeg aldrig har kendt. Begge bøger ligger et herligt ubeslutsomt sted mellem roman, essay, dagbogsoptegnelse, rejsebrev, fotokunst og læsninger af forfatteres værker – Fernando Pessoa, Francis Ponge, Hervé Guibert og andre. Alt hører til i denne levende, organiske helhed, hvis virkning – forstærket af humor, melankoli, et kærligt blik for sine omgivelser – er sært afhængighedsskabende. Vi krydser fingre for, at Frostholm går med tanker om en trilogi.

Anne Carson – Glasessayet (Multivers, oversat af Mathilde Moestrup):
Anne Carson er en af de mest særegne stemme i samtidslitteraturen. Snurrig, drilsk, lærd, rørende og ret morsom. I sit legendariske langdigt, Glassessayet, som vi har fået i forfatter Mathilde Moestrups smukke oversættelse, er Carson (blandt andet) på sporet af den engelske Emily Brontë, forfatteren til Stormfulde højder. Brontë, hendes værker og liv, ledsager Carson, der skriver sig gennem en kærlighedskrise. Det er vidunderlig, smuk og smertelig læsning – og en påmindelse om, hvordan selverkendelse og læsning kan hænge sammen.

Kerstin Ekman – Min bogverden (Gyldendal, oversat af Anne Marie Bjerg):
Selverkendelse og læsning er også omdrejningspunktet for Kerstin Ekmans Min bogverden. Her levendegør hun – med indsigt og humor – sit livs formative bøger. Læsningen af blandt andre Herman Bang, Philip Roth, Emily Brontë og Thomas Mann bliver et prisme, Ekman gennemlyser sit liv med. Som Lotte Kirkeby, forfatter og anmelder, der gav bogen seks ud af seks stjerner, skriver, er det ”inderligt inspirerende” at følge Ekmans møder, sammenstød og udvekslinger med mennesker og værker. Og ikke mindst at blive bragt på sporet af de bøger, der formede ens egen livsbane.

Ida Jessen – Endnu en bog jeg aldrig skrev og Jeg vil! (Gyldendal):
I Ida Jessens Endnu en bog jeg aldrig skrev dukker Kerstin Ekman også op. Denne gang som inspiration – og anledning til spørgsmålet: Hvordan kan man blive ved som forfatter? Jagten efter svaret på dét – og mange andre spørgsmål – går gennem Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og andre. Hele vejen mærker man, at det er en stor, læsende forfatter, der skriver – med følsomhed, indlevelsesevne, forundringsparathed. Sidste år helligede Jessen ligeledes Sigrid Undset en hel bog, portrætbogen Jeg vil!, som hun præsenterede på årets Bogforum. Også dén vil vi anbefale. Her finder man vedkommende læsning om store spørgsmål og et af nordens centrale, moderne forfatterskaber.

Suzanne Brøgger – På væggen (Gyldendal):
Da Suzanne Brøgger som 25-årig flyttede til en nedlagt skole på Sydsjælland, var noget af det første, hun gjorde at hænge portrætter op af de forfattere, som skulle ledsage hende gennem et liv i skriften. I 2024 blev portrætvæggen foreviget i bogen På væggen. På sin vanlige livs- og samtidsnære, veloplagte og vidende facon skriver Brøgger om Agnes Henningsen, Colette, Tove Ditlevsen, James Baldwin, Albert Camus, J.P. Jacobsen, Ursula Le Guin – og mange andre. Læsning handler her om at lade egne erfaringer gå i forbindelse med andres. Her kan vi passende afslutte månedens liste med Brøggers ord: ”At blive den man er, giver styrke og mening. – Hvad har det med litteratur at gøre? – Alt. Der er ingen andre steder, man kan finde de livsformer, de udviklingsprocesser beskrevet. Det står ikke i psykologien. Eller i filosofien. – Hvorfor står det i litteraturen? – Fordi litteratur er erfaringsbearbejdelse – til alle tider”.

Af: Johan Lose, Programansvarlig på Bogforum