Generelt
Det er tilladt at deltage i konkurrencen med et cosplay, der har været brugt i en tidligere konkurrence. Det er dog ikke tilladt at bruge kostumet, hvis der er vundet en større præmie med kostumet, dette indebærer kvalifikationer til en international konkurrence, samt præmier med en værdi over 1.000 kr. Desuden må kostumet ikke være brugt i forbindelse med deltagelse i en international konkurrence, som cosplayeren har kvalificeret sig til.
- Alle rekvisitter skal overholde dansk våbenlovgivning (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1736).
- Kostumedele og rekvisitter med skarpe kanter og hårde dele, uanset materialetype, der kan bruges til at forvolde reel skade, er ikke tilladt.
- Rekvisitter lavet af materialer, der vurderes at udgøre en fare for sikkerheden, er heller ikke tilladt. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til:
- Metalvåben
- Fungerende projektilvåben
- Elektrisk drevet værktøj
- Væsker
- Baseballbats
- Heliumballoner
- Bogforum forbeholder sig retten til at konfiskere rekvisitter, der bryder overnævnte regler, eller hvis det på anden måde vurderes at rekvisit/kostume kan være til fare for andre.
- Deltagere skal være fyldt 15 år på konkurrencetidspunktet.
- Deltagere skal tage højde for, at der vil være børn til stede blandt publikum, så dit cosplay skal være passende for børn.
- Af sikkerhedsmæssige årsager skal du være i stand til at kunne bevæge dig rundt i kostumet uden assistance.
- Ved tilmelding giver du tilladelse til, at Bogforums fotografer kan tage billede/video, der må benyttes som promoveringsmateriale samt deles på alle Bogforums kanaler.
- Arrangørerne forbeholder sig rettighederne til at flytte deltagere fra Ekspert til Novice, eller det modsatte, hvis de anser deltageren for at være overkvalificeret eller underkvalificeret til den pågældende klasse.
- Hvis du ønsker at trække dig fra konkurrencen, SKAL du give besked til cosplayBF@bogforum.dk ASAP.
Om kostumerne
- Man må gerne deltage i købte kostumer til Novice-konkurrencen. Dette skal dog noteres ved tilmelding. Købte kostumer er ikke berettiget til præmier i konkurrencen.
- For at deltage i konkurrencen, skal mindst 50% af kostumet være hjemmelavet, dog trækker det op i bedømmelsen til konkurrencen, hvis mere er hjemmelavet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt noget er over 50% hjemmelavet, så skriv en mail til cosplayBF@bogforum.dk.
- Til Novice-konkurrencen kan maks. 10 af pladserne optages af købte kostumer, der ikke deltager i konkurrencen, men blot i Catwalken. Hvis der ikke er plads, vil du blive sat på venteliste.
- Med hjemmelavede kostumer er det kun tilladt at have købt mindre dele, som f.eks. paryk, sko eller øreringe.
- Det er tilladt at have fået hjælp fra en anden til dit kostume, men dette skal også nævnes ved tilmelding eller ved pre-judging.
- Har du selv lavet dit kostume, skal du i løbet af dagen ind til et panel af dommere (også kaldet pre-judging), hvor du vil have cirka 7 minutter til at fortælle lidt om dit kostume.
- Du har selv ansvaret for at holde styr på dine tider, både pre-judging og din scene tid.
- Cosplay-kostumer skal som udgangspunkt være officielle designs fra anime, Manga, feature films, TV-serier, videospil, webserier, tegneserier og/eller tegnefilm. Er du i tvivl om dit kostume er cosplay, eller har du lyst til at deltage i et kostume inspireret af Fan-art, skal du skrive i en mail til cosplayBF@bogforum.dk.
- Dit kostume vil blive sammenlignet med referencebilledet. Dommerne tager ikke højde for deltagerens fysiske udseende.
- Stødende makeup og/eller kostumer er ikke tilladt i nogen form.
Arrangørerne forbeholder sig retten til at diskvalificere deltagere fra konkurrencen eller trække en præmie tilbage, hvis der sker et brud på reglerne, eller hvis der på anden måde opstår en form for snyd, der gør konkurrencen uretfærdig.
Har du nogen spørgsmål er du meget velkommen til at skrive en mail til cosplayBF@bogforum.dk.