BogForum siger farvel til Forum Copenhagen med manér
13. november 2011
BogForum har netop lukket dørene og afsluttet det 20.
jubilæumsår. 24.103 besøgte i år bogmessen for at høre de mange
oplæsninger, foredrag og interview, hvor blandt andre Michael
Cunningham, Hanne-Vibeke Holst, Ghita Nørby, Peter Øvig Knudsen, Jo
Nesbø, Jan Guillou, Poul Schlüter, Agnete Friis og Lene Kaaberbøl
samt Lars Saabye Christensen trak lange køer.
»Det har været en dejlig messe med en god stemning og en masse
glade besøgende, ikke mindst børn, som har taget godt imod vores
nye børneområde,« siger projektleder og programansvarlig Stinne
Hjortlund Kristoffersen, der ser frem mod nye rammer og
udfordringer i 2012 i Bella Center. »Bogmessen har trådt sine
barnesko i Forum, hvor den har vokset sig til at være en stor og
vigtig kulturbegivenhed for mange danskere. Nu er vi forbi
teenagealderen og skal til at flytte hjemmefra, og det glæder vi os
utrolig meget til,« siger Stinne Hjortlund
Kristoffersen.
Årets prisuddelinger
BogForum uddelte vanen tro en række priser.Danske Banks
Debutantprispå 50.000 kroner blev tildelt Erik Valeur for 'Det
syvende barn'. I alt 34 forfattere var indstillet til prisen.Danske
Banks Litteraturprispå 300.000 kroner gik i år til Birgithe Kosovic
for 'Det dobbelte land'. Kosovic var nomineret til prisen sammen
med Sven Holm og Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Desuden modtog
professor Jørn LundDanske Banks særlige hædersprispå 100.000
kroner.
Lærebogsprisengik til Louise Brix Jacobsen, Henrik Skov Nielsen,
Carsten Stage samt Rikke Andersen Kraglund,H.O. Lange-Prisentil
Mogens Herman Hansen,BMF's Børnebogspristil Helle Ryding,Årets
Kulturtidsskrift 2011til Tidsskriftet
Standart,Drengelitteraturprisentil Michael Kamp, Lise Bidstrup og
Peter Grønlund samtÅrets Skriverpristil Rebecca Bach-Lauritsen.
Fordriv ventetiden
I 2012 er der BogForum i Bella Center den 9.-11. november.
Indtil da kan man følge messen på www.facebook.com/bogforum
eller på www.bogforum.dk, hvor man også kan
downloade billeder fra messen. På www.dr.dk/bogforum kan man
desuden opleve eller genopleve en række af årets arrangementer og
forfattersamtaler.
Kontakt
Salgs- og projektleder Stinne Hjortlund Kristoffersen på telefon
32 47 20 92 eller mail skr@forumcopenhagen.dk